Småbørnsforældre

Mange småbørnsforældre har brug for et kærligt skub.

Istedet for at drukne i konflikter og skænderier kan i blive stærke sammen.

Som småbørnsforældre står I overfor en kæmpe udfordring i forhold til jeres kærlighedsliv. Mange bliver skilt indenfor de første år efter familieforøgelse, både fordi samlivet og sexlivet ændres.

De fleste oplever udfordringer i de følgende temaer:

– fejlslagen kommunikation.

-nedpriotering af kærestetid.

-uens lyst.

-ulig ansvarsfordeling.

-Uoverensstemmelser omkring opdragelse.

-følelsen af ensomhed i parforholdet.

Og som følge af det, bliver der dårlig stemning i hjemmet og konflikterne kan være mere eller mindre udholdelige.

Er det noget du kan genkende? Så er du ikke alene og jeg kan give dig helt konkrete værktøjer til hvordan I får Jeres kærlighedsliv på sporet igen. Nogle har glæde af parterapi mens andre nyder bedst af at få luft og afløb på egen hånd.

Inden I kontakter mig vil jeg gerne have at I har gjort op med Jer selv, om hvad det er I ønsker at jeg skal hjælpe med. Som sexolog og parterapeut er jeg gearet til at hjælpe jer, både med jeres kommunikation, kærlighedssprog og sexliv.

De fleste oplever at sexlivet ændrer sig drastisk. Kvinden har oftest mindre lyst end før og stiller andre krav til rammerne for at komme i kontakt med sin lyst. Er det noget I har lyst til at arbejde på, sammen som par? Men det er ikke altid at det er kvinden, hvis sexlyst er nedsat, det er næsten lige så ofte manden. For det at blive far, er i den grad en omvæltning, og har mange følelsesmæssige konsekvenser. Jeg har erfaring med at manden ofte føler sig kørt ud på et sidespor i forhold til hjemmet og børnene. Jeg kan hjælpe Jer med at få balance i hjemmet igen.

minmave.dk er der mange debatindlæg og nogle gode blogindlæg omkring det ar blive en familie. Min dygtige kollega Maj Wismann er hovedblogger på siden og er en vis kvinde på området. Ta’ og kig forbi. Du er også meget velkommen til at se på min blog, om der er noet der kan inspirere dig.

Jeg tilbyder at komme hjem til Jer og lave parterapi når børnene er lagt i seng. Spørg for kørselstillæg og se priser på enkelt sessioner og forløb her.