Slap pik? – kom over rejsningsbesvær og impotens

rejsningsbesvære

 Impotens, manglende lyst eller præstationsangst?

Oplever du at din pik ikke vil når den skal, kan jeg som sexolog hjælpe dig. Jeg kan hjælpe dig med at arbejde med din præstations angst, som ikke er et ualmindeligt fænomen, blandt både mænd og kvinder. Hos kvinder kalder vi det “manglende lyst” men det er stort set det samme. Det handler ofte om at vi ikke er trygge, føler os hjemme og modtaget, tør være sårbare og ærlige omkring vores lyster og følelser, og ikke mindst handler det om, at mærke sine egne og vores partners grænser.

Det er meget sjældent at vi taler om symptomet (manglende lyst/impotens/rejsningsbesvær) når vi taler sammen i min praksis. Vi taler i højere grad om selvværd, hvad lyst er for dig og hvad du forventer af dig selv.

Det er dog vigtigt at du har gjort lidt forarbejde. Du skal for det første til lægen og tjekkes for diabetes, da et almindeligt symptom på diabetes er rejsningsbesvær (hos mænd). Når du har fået at vide at du er tip top som en 20-årig, vil jeg anbefale bogen Fra Regnorm Til Anakonda. For ja, det er super vigtigt at træne den muskel, for at blodtilførslen og erektionens holdbarhed er tilfredsstillende.

Terapi eller Piller?

Er problemet der stadig, til trods for lægetjek og bækkenbundsøvelser, vil jeg virkelig gerne hjælpe dig.  Der kan ligge nogle ukendte tricker, eksempelvis ubehandlet angst, som påvirker dit sexliv/lyst og præstation på lagnerne. Jeg kan hjælpe dig til at ændre dit perspektiv og optimere din evne til at blive en nærværende og fantastisk elsker.

Mange mænd vælger at tage potensfremmende piller, men for de fleste hjælper det, at de blot er tilgængelige i natbordsskuffen. Med tiden, når vi har arbejdet sammen om de ting der ligger bagved rejsningsbesværet bliver pillerne unødvendige.