Det uprivate privatliv

Når vi indgår i et kærlighedsforhold bliver rammerne flydende og udviskede, for hvor meget man må have for sig selv og hvor meget der skal deles. Ordet privatliv swinger ikke så godt med tosomhed og det kan være svært at navigere rundt i dette utydelige grænseland mellem symbiose og personlige grænser. BT bragte for nyligt en artikel hvor de fortæller at hver 7. har kigget i sin kærestes telefon og læst beskeder, uden samtykke, indenfor det sidste år. Det tal undrer mig ikke!

Findes kærlig stalking?

Ordet stalker forbindes umiddelbart til en der holder øje med hvor du er, hvem du er sammen med og kontakter dig enten via mail eller face to face. Det forbindes med noget utrygt og skræmmende.

Men hvad med når din kæreste stalker dig? Når han/hun kigger i din telefon, logger ind på din Facebook konto og gennemtjekker dine mails for mistænksomme feminine/maskuline navne, som afsendere. Når hun bruger friendfinder for at tjekke om du nu også tog op at træne, som du sagde at du ville.

 

Psykisk terror er hverdagskost i mange forhold…

Din kæreste kan køre psykisk terror på dig, ved at vise at der er noget galt, men ikke ville fortælle det ”for du ved jo nok selv hvad det er” . Hvis din kæreste er meget manipulerende, kan han eller hun få det til at være din egen skyld at han/hun har krydset den grænse.

Det er ikke forbudt at have et privatliv i et parforhold. Det er heller ikke forbudt at sige ”jeg forstår at du føler dig usikker og jaloux, men det er noget der sker inde i dig”

 

Anledning til noget godt

Faktisk kan jalousi og utryghed være et godt udgangspunkt for en dialog omkring hvad der er dit, mit og vores og derved få defineret grænserne i det grænseløse kæresteland.

Skriv et svar