Sexting

 

Dig og dine, mig og mine og når det så bliver alle sammens  -jeg snakker selvfølgelig om bryst-billeder.

Det bliver diskuteret meget hvem der bærer skylden, når billeder af unge pigers bryster bliver delt. Når nøgenbilleder bliver en bestillingsvare. Når det bliver et produkt.

Bemærk ordvalget i :hvem der bærer skylden. For når der er noget som bliver knyttet til seksualitet, uanset alder og intentioner, er ordet skyld et gentagende ord. Et ord vi bærer med os igennem livet. Et ord, som vi væmmes ved og helst vil have tilhører en anden. Skylden altså. Ordet i sig selv kaster vi rundt som molotov cocktails i en rask demonstartion.

Så længe vi knytter ordet skyld til det at sende billeder af vores lækre-frodige-mandeindfangende bryster, knytter vi det også til vores seksualitet. Men hvad sker der for pik-billederne, de er ikke i samme kurs og hertil antager jeg at der er en kobling til hvilket køn der bliver fremvist og udstillet.

For kvindekønnet er det et tilbagefald. At skulle skamme sig over at være seksuel. At have smukke bryster, som måske eller måske ikke, lokker den rette mand i fælden. For er det ikke en form for manipulationsmiddel? Jeg tænker på overvejelserne om hvor nedringet jeg eller andre kvinder, har overvejet at blusen skal være ved eksamensbordet. Er censor en mand? Vinder jeg noget?

Så længe vi bærer vores magtmiddel på forsiden af kroppen, lige så længe skal vi forholde os til at vi er medvirkende i vores egen iscenesættelse. Vi er i så fald naive, hvis vi fralægger os ansvaret at vi ikke ønsker at opnå noget ved at dele ud af vores skønhed.

Jeg synes vi skal dele ud af al vores skønhed. Uden at skamme os.  JA! Jeg sendte ham de billeder. Ja, jeg ville have ham. Ja, jeg er en smule exhibitionistisk. Ja, det er ok at jeg er seksuel. Så er der ingen skam. Der er ingen selvicenesættende undertrykkelse af mit, vores, kvindekøn.

Er det et stort kontroltab når de bliver udnyttet, ja. Er det noget vi ikke tænkte igennem, ja. Er det noget der vil blive ved med at ske, et trefoldigt ja.

Skammen må afløses. Den må afløses med et enstemmigt ja. Ja, jeg er kvinde, ja jeg er seksuel og JA jeg vælger selv hvem eg skal dele den del af mig med.  Bliver disse ting ikke respekteret bærer jeg skylden for min fejlvurdereing men ikke skylden for min udnyttelse.

Skriv et svar